Mærk din kat!

Mærk din kat! 10. nov 2015

FAKTA Det skønnes, at der på landsplan findes over 500.000 vildtlevende katte, der er overladt til at klare sig selv. Dette betyder, at langt de fleste lever en ussel tilværelse, typisk med underernæring og smitsomme sygdomme som følgesvende. Disse sygdomme kan overføres til tamkatte ved kontakt. Kattene kan ikke overleve på lang sigt, men evner at formere sig regelmæssigt, inden de dør en langsom og uværdig død. Blandt disse katte lever også tamkatte, som af en eller grund er kommet væk hjemmefra.


Indfangning af vildtlevende katte er alene en opgave der varetages af dyreværnsorganisationer. Cirka halvdelen af landets kommuner samarbejder om denne indfangning, den øvrige halvdel prioriterer ikke dyrevelfærd. Problemet med den stigende mængde af vildtlevende katte skal derfor betales via private donationer, medlemskontingenter, arv og gaver til de få udførende dyreværnsorganisationer. Når der indfanges vildtlevende katte til regulering af bestanden, kan det ikke undgås, at der også kommer tamkatte i fælderne. Hvis alle disse tamme katte var chip- eller øremærkede og registreret med et officielt tilhørsforhold, ville det være muligt, at returnere kattene til deres ejerfamilie, eller orientere familien ved kattens tilskadekomst eller trafikdød. Både katte og ejere ville hermed leve et tryggere og bedre liv. På den måde ville det også blive lettere at hjælpe tamkatten hjem igen. Derfor, sæt dyrevelfærd i fokus: REGISTRER DIN KAT.

Del denne historie
Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.